- Hvem er den ansvarlige for indkøb i organisationen, og er der et inventar udvalg?
Den der står med ansvaret for indkøb, skal naturligvis med i planlægningen. Nogle virksomheder har et udvalg, der skal tages med på råd ved indkøb af ny indretning. De skal også med ind over. - Bed leverandøren om et realistisk overslag over behovet og over prisen.
Måske kan dine drømme realiseres uden de helt store nyindkøb, eller måske kræver dine ønsker en ombygning eller specialmøbler.

- Netværk
Det er en god ide at forhøre sig i netværket omkring valg af leverandører. Derved kan du få glæde af andres erfaringer. - Nye lokaliteter?
Nye naboer kan måske hjælpe med råd til, hvad der i praksis kan lade sig gøre. Det kunne være parkeringsforhold, eller det kunne være regler omkring støj fra håndværkere. - Udskiftning eller ombygning
Måske behøver det hele ikke blive skiftet ud. Ofte kan en ombygning eller udskiftning af reservedele være nok. Skift bordpladen ud med en ny, få ny polstring på loungemøblerne, eller få låger til skabene i en anden farve. - Design profil
Planlæg en eventuel design manual til leverandøren, så har rådgiveren lettere ved at forstå jeres ønsker fra start af. Virksomheden holder sig måske til en farve pallette, som leverandøren skal tage hensyn til.

- Multi funktioner
I dag findes der mange møbler på markedet med flere funktioner. Det kunne være polstrede afskærmninger, som også virker lyd absorberende. Det kunne være loungesæder med tilhørende bakker eller skriveplader. Billeder på væggen fås også med støjdæmpende funktioner. - Hav en tidsplan klar
Meget tid og arbejdsløn kan spares, hvis der foreligger en tidsplan for alle facer i projektet. Håndværkere behøver ikke nødvendigvis at være med i den første planlægningsface, ligesom leverandøren ikke behøver være med, før der er skabt overblik over budgettet. - Overblik over håndværksgrupper
Få et overblik over, hvilke håndværksgrupper, der skal med i projektet. Det kunne være tømrere, elektrikere eller malere. Disse grupper skal med i tidsplanen, og de skal placeres rigtigt, så elektrikeren f.eks. ikke kommer som den sidste, når der ikke længere er plads til, at han kan sætte en stikkontakt op.

- Bortskaffelse af det gamle
Hvis der skal købes nyt ind, er det vigtigt at have styr på bortskaffelsen af det gamle inventar. Hvordan skal det foregå? Er der specielle miljø hensyn at tage højde for? Det kunne også være, medarbejderne ville være interesserede i at overtage det. Bortskaffelsen skal også med i planlægningen, især hvis der ikke er plads til opbevaring, mens det nye inventar kommer ind.