Design klassikere

Design klassikere dækker over møbler, som har mange år på bagen, men som stadig er efterspurgte. Mange af dem er danske og fra dansk designs Guldalder. Designerne samarbejdede med danske møbelfabrikker, som stadig eksisterer, og som har fortsat eller genoptaget produktionen af disse ikoniske møbler. De fleste møbler fås nu i flere overfladebehandlinger, og nogle med lakfarver.

Disse møbler er blevet populære, fordi de er tidløse og kan indpasses i den moderne indretning, hvad enten de er til det private hjem, eller de er til det offentlige rum.

Flere af disse designere startede i snedkerlære, for senere at starte på Kunsthåndværkerskolen i København. De etablerede senere samarbejde med møbelfabrikker i Danmark, som producerede deres møbler. Enkelte af disse fabrikker eksisterer endnu, og de har genoptaget neogle af de bedste og mest populære designs.

 

 

 

Billede af BM tremmesofa er blevet betegnet som "den danskeste af alle sofaer", og det er nok ikke helt forkert. De fleste kender den. Sofaen er en kombination af den engelske daybed og den franske chaiselong.

Børge Mogensen (1914 – 1972)

Børge Mogensen var en af pioneerne i det begreb, der blev kaldt “Danish Design”. Hans ambition var at skabe enkle og funktionelle møbler i træ.
Dels på grund af hans vindende personlighed, dels fordi han insisterede på at designe kvalitetsmøbler, som skulle være tilgængelige for alle, blev han kaldt Folkets Designer.

“Mit mål er at frembringe ting, der vil tjene mennesket, placere mennesket i hovedrollen. I stedet for med djævlens vold og magt at forsøge at tilpasse mennesket til tingene.”

Børge Mogensen

Blandt hans kendte møbler kan fremhæves tremmesofaen, folkestolen og den spanske stol.

 

 

Billede af Y-stolen, designet af Hans J. Wegner, er ikonisk i dansk møbel design. I produktion uafbrudt siden 1950, stadig lige komfortabel at sidde i.

Hans J. Wegner (1914 – 2007)

Hans J. Wegner betragtes som en af de mest kreative, innovative og produktive danske møbeldesignere. Igennem sin karriere tegnede han hen imod 500 stole, blandt andet Y-stolen og Elbow Chair.

“Mange udlændinge har spurgt mig, hvordan vi skabte den danske stil, og mit svar er, at det snarere var en kontinuerlig forædlingsproces og for mig også en forenklingsproces, da jeg ville reducere stolen til den mest enkle konstruktion med fire ben, et sæde og et kombineret ryg- og armlæn.”

Hans J. Wegner

Wegner havde en dyb forståelse for de materialer, han arbejdede med, og for hvordan de arbejdede sammen. Hans Elbow Chair var et eksempel på en stol, som blev lagt i skuffen, idet fremstillings metoden, da den blev tegnet i 1956, var for krævende. Nu, et halvt århundrede senere, er fremstillings metoden moderniseret, så stolen endelig er på markedet.

 

 

Billede af Kantinestol Trinidad i flot klassisk dansk design, med eller uden sædepolstring og armlæn. Kan stables. Spisebordsstol med høj siddekomfort.

Nanna Ditzel (1923 – 2005)

Nanna Ditzel, dansk designs First Lady, var en af de mest kreative og alsidige designere i det 20. århundrede. Hun eksperimenterede hele tiden, og hun var meget fremsynet og innovativ i sin tilgang til møbeldesign.

“Nanna var overbevist om, at vores bedste tanker kommer, når vi er i en behagelig stilling, næsten liggende” forklarer Dennie Ditzel, Nannas ældste datter og formidler af hendes mors designarv.

Trinidad stolen har de fleste mennesker siddet på, på et eller andet tidspunkt. Det er et godt eksempel på Ditzels ide om møbler som skulpturer.

“Tre skridt frem og to tilbage, betyder stadig, at jeg har taget et skridt i den rigtige retning!”

Nanna Ditzel

 

 

Billede af Vega stolen, med polstret sæde og ryg. Stolen kunne før kun findes i spillestedet Vegas koncertsale, er igen sat i produktion. Det modernistiske udtryk er stadig aktuelt.

Vilhelm Lauritzen (1894 – 1984)

Vilhelm Theodor Lauritzen fastholdt gennem hele sin karriere, at arkitektur skal være anvendt kunst til gavn for alle, ikke kun de priviligerede få.

Blandt Lauritzens mest berømte og roste værker er Københavns Lufthavns første terminal (1939), der i dag er kendt som Vilhelm Lauritzen Terminalen, Radiohuset på Frederiksberg (1945), spillestedet Vega i København (1956) og den danske ambassade i Washington D.C. (1960).

Lauritzen designede også møbler, blandt andet Vega stolen, som tidligere udelukkende var at finde i spillestedet Vegas historiske koncertsale

“Der er intet liv uden æstetik”

Vilhelm T. Lauritzen

 

 

 

Vega stolen

 

Billede af Heritage Chair er designet af Frits Henningsen (1889-1965), og det er en af hans kendteste. Stolen er med klassisk fuldpolstring, og med stel i massivt træ. En matchende fodskammel fuldender komforten.

Frits Henningsen (1889 – 1965)

Frits Henningsen var perfektionist, og han lagde vægt på godt og solidt håndværk. For ham var det møblet og ikke skaberen, der fortjente opmærksomhed. Dette er årsagen til, at hans designs ikke opnåede helt den samme opmærksomhed, som nogle af hans kolleger.

Henningsens stil udviklede sig fra historisk inspireret, til mere enkle og tidløse møbler, som stadig er stærkt efterspurgte.

“Hold fingeren på pulsen og prøv at udvikle kritisk tænkning ved at sammenligne tidligere og nutidig formgivning”

Frits Henningsen

 

 

Billede af Flamingo loungestol, der, som navnet siger, er inspireret af flamingoen. De slanke ben får sædet til at virke svævende. Stolen fås med eller uden dreje funktion.

Foersom & Hiort-Lorenzen

Designerduoen Johannes Foersom og Peter Hiort-Lorenzen har siden 70’erne drevet egen tegnestue, og deres velgennemtænkte design har kvalificeret dem som nogle af de bedste nulevende danske møbel designere.

“Møbler skal helst formes, så man får lyst til at bruge dem. Også om 10 år”

Foersom & Hiort-Lorenzen har skabt nogle af vor tids bedste stole, og blandt dem finder man Flamingo stolen, samt de rummelige Eyes loungestole.

 

Billede af Cover loungestol er en flot skandinavisk stol i egetræ. Den fås med og uden polstret sæde. Sæde, armlæn og rygstøtte er i bukket finer.

Thomas Bentzen

Thomas Bentzen åbnede sin egen tegnestue i København i 2010. Han er en af de nyere designere, men har allerede vundet anerkendelse over det meste af verden.

“Jeg kan godt lide at skabe objekter, der er funktionelle og enkle, samtidig med at de  tilfredsstiller et menneskeligt behov, når de er i brug og skabe glæde, når de ikke er i brug.
For mig betyder holdbarhed kvalitet, form og funktionalitet og lægge en enorm mængde energi i at gøre en dyd ud af nødvendighed.

Thomas Bentzen

Thomas Bentzen har dybe rødder i den danske design tradition, hvor materiale kendskab, håndværk og rationelle fremstillings metoder går hånd i hånd.

 

Billede af Egetræs mødebord In Between er et slankt og elegant bord, som også fås med rund bordplade.. Dansk design i traditionel skandinaviske stil.

Sami Kallio

Sami Kallio er født i Finland og opvokset i Sverige. Han giver traditionelle møbel designs et mere nutidigt præg, og resultatet er en forfriskende balance mellem fortid og nutid.

“Mit arbejde kombinerer melankoli fra den finske designarv blandet med humor fra de svenske traditioner.

Sami Kallio

Kallio er uddannet fra Skolen for Design og Håndværk i Göteborg i 2005.  Han har deltaget i talrige udstillinger, og har designet, blandt andet, møbelkollektionen ‘Det finske blod i mig’, som modtog en masse opmærksomhed under Stockholm Furniture Fair i 2011.