Korrekt indstilling af din kontorstol

Sådan indstiller du din kontorstol korrekt

Følgende tager udgangspunkt i den type stole vi anbefaler, som gode ergonomiske stole. Der findes rigtig meget forskelligt på markedet, og det er derfor ikke sikkert, netop din stol har de funktioner, vi beskriver nedenfor.

Du kan også se vores videoer, hvor vi viser, hvordan du indstiller 4 forskellige typer stole. Klik på den ønskede stol:

Monico OI2530
Monico 24 og 26
Mereo 200, 220 og 300
Scrana

Sådan starter du

Mål hvilken højde du sidder i, når du på andre stole kan nå gulvet. Det er højden ca. midt på sædet man regner med.

Derudfra skal din kontorstol kunne gå min. 4 cm. længere ned og gerne 5 cm. højere op, så ligger højdejusteringen i det rigtige spænd.

Regulering af højde og sædedybde
Start med højdejusteringen, dvs. når du kan sidde med flad fod på gulvet, er stolen indstillet i korrekt højde.

Sædedybden skal tilpasses, så du har mellem 2 fingre til en håndsbredde, fra din læg til sædets forkant. Det er vigtigt du ikke får for meget tryk på den store vene på bagsiden af benet. Det kan betyde at dine ben sover, når du har siddet på din kontorstol et stykke tid.

Regulering af ryg og vip
Regulér herefter højden af ryggen, for korrekt pasform i lænden. Det er vigtigt, at stolens svaj i ryggen passer ind dit lændesvaj. Som tommelfingerregel, skal du nederst kunne mærke stolens kontakt til din lænd, ca. en håndsbredde over dit haleben.

Nu skal du finde den vinkel på ryggen, ift. sædet, som passer bedst til dig. Du skal fornemme, at du sidder så opret som muligt, hvor du også fornemmer trykket fordelt så ligeligt som muligt, ned gennem din rygsøjle. Mange har tendes til at sidde for bagudlænet, hvilket betyder at du overbelaster din nakke enormt. Du kan typisk mærke om du spænder i ryggen, maven eller øverst/nederst i ballemusklerne, det er denne spænding du skal forsøge at udligne bedst muligt.

Til sidst justeres vægtmodstanden, så stolen vipper i den ønskede modstand. Er du meget let, eller meget tung, er det ikke sikkert din stol kan justeres perfekt. De fleste kontorstole er beregnet fra 50-120 kg. Vi har stole der kan hjælpe dig udover disse vægtangivelser, i dette tilfælde skal du bare kontakte os, så finder vi en løsning.

Du har mulighed for at låse vippet i forskellige positioner. Det er ikke alle stole, hvor du kan finde et passende låsbart punkt, da de fleste kontorstole er bygget til at være aktive.

Find den rette kontorstol hos DC Kontormøbler
Der er mulighed for at afprøve forskellige kontorstole i vores showroom, samt få hjælp til indstillingen af stolen, inden du beslutter dig.

Vi kan altid tilpasse stolen til din højde, besøg vores udstilling hvor vi kan hjælpe dig direkte. En alternativ høj eller lav gaspatron til kontorstol, koster som tillæg til stolens pris kr.: 700,- ekskl. moms. Vi har også mulighed for at skifte fodkrydset.

OBS: har du specielle behov, hvor du skal bruge en helt specifik stol: kontakt os for en nærmere aftale.

Har du Scheuermanns, skade efter diskusprolaps, eller andre særlige behov, har vi god erfaring med at finde den rette kontorstol til alle typer mennesker, med de særlige hensyn der skal til. Det er sjældent der går nogen herfra, uden vi har løst opgaven.

Er du forvirret, efter at have prøvet at indstille din kontorstol, så gå væk fra den et kvarters tid. Start forfra, så du ikke overfokuserer på, hvordan du egentlig føler du sidder mest naturligt.

Kontakt os for rådgivning

Telefon: +45 43 52 18 55
Mail: salg@dc-kontormobler.dk

Vil du se vores udvalg af ergonomiske kontorstole?

Se vores produkter her og kontakt os for bestilling eller spørgsmål

Køb en kontorstol i vores webshop

Besøg shoppen her og bestil din favorit hjem – alle stole er ergonomiske og har kort leveringstid.

Vil du se vores udvalg af ergonomiske kontorstole?

Se vores produkter her og kontakt os for bestilling eller spørgsmål

Vil du købe en kontorstol i vores webshop?

Besøg shoppen her og bestil din favorit hjem – alle stole er ergonomiske og har kort leveringstid.

Kontakt os for rådgivning

Telefon: +45 43 52 18 55
Mail: salg@dc-kontormobler.dk