Belysning

Vi skaber unikke, skræddersyede løsninger med vore kunder

Air Bordlampe LED T60

Asymmetrisk lys med stor lysspredning og et meget fleksibelt hoved.

Læs mere

Fås med to længder arme. Lampen er udstyret med timer, så den slukker efter 4 eller 9 timer, alt efter indstillingen.

  • Arm længde: 60 eller 80 cm
  • Farver: Hvid, sort eller alu grå
  • Med bordklemme
  • Lysstyrke: 500 lumen
  • Farvetemperatur: 3000 K

ID: 11732145525

*Fra kr. 2599,- (ekskl. moms, ab lager)

Væglampe L1 W

Udspringer af den oprindelige arkitektlampe fra 1937, designet af Jac Jacobsen.

Læs mere

Udstyret med trinløs lysdæmper og timer, som automatisk slukker lamper efter 4 eller 9 timers brug.

  • Vægbeslag: H56,5 x B6,0 cm
  • Armlængde fra væg: 20,8 cm
  • Total længde fra væg: 35,2 cm
  • Farve: Sort eller hvid
  • Lyskilde: LED eller E27 sokkel
  • Lysstyrke: 700 lumen
  • Farvetemperatur: 3000 K

ID: 11732145592

*Fra kr. 1359,- (ekskl. moms, ab lager)

Bordlampe Flos Tab

en lille kompakt bordlampe med drejbart hoved og skjult ledning i lampearmen.

Læs mere

Et anderledes design, holdt i simple og rene linjer. Med denne lampe opnår du den bedst mulige lysfordeling, uden at blive blændet.

  • 1,6 m kabel medfølger
  • Lyskilde: 5W LED medfølger
  • Lysdæmpning inkluderet
  • 425 lumen
  • 3000K
  • Tæthedsgrad: IP 20

ID: 30632145030

*Fra kr. 2399,- (ekskl. moms, ab lager)

Belt loftslampe

En elegant og anderledes lampe, der vækker opsigt. Lyskilde medfølger (kan ikke udskiftes).

Læs mere

Læderremme til ophæng, til strøm tilslutning, og til selve armaturet. En elegant lame, der vækker opsigt.

  • Mål: H150 cm / L200 cm
  • Lyskilde: Top LED 55W 2020lm – 4000lm / 2700K CRI95 dæmper
  • Flere kan klikkes sammen i skjult samling

ID: 30632145530

*Fra kr. 33399,- (ekskl. moms, ab lager)

Motus gulvlamper

Med kort eller lang arm og drejelige led. Symmetrisk lys med opal afdækning.

Læs mere

Standerlampe med integreret timer, som slukker lyset efter 9 timer – kan programmeres til 4 timer.

  • Med kort arm: Længde inkl. lampe hoved: 19,3 cm
  • Lampe fod: Ø22 cm, højde: 105,4 cm
  • Med lang arm: Længde inkl. lampehoved: 44,9 cm
  • Lampe fod: Ø22 cm, højde: 101,0 cm
  • Farver: Sort, hvid, matgrøn, pastelgrøn, silk teal og pastelgul

ID: 11732145538

*Fra kr. 2499,- (ekskl. moms, ab lager)

Motus Væglamper

Leveres med kabel eller med integreret strømforsyning til indfældning i væggen.

Læs mere

Automatisk timer- funktion, som slukker lampen efter 9 timers uafbrudt brug. Kan indstilles til at slukke efter 4 timer.

  • Mål: B9,6 x D16,5 x H9,8 cm
  • Farver: Sort, hvid, matgrøn, pastelgrøn, silk teal og pastelgul

ID: 11732145550

*Fra kr. 1199,- (ekskl. moms, ab lager)

Motus pendler

Loftslamper leveres med 2 eller 5 meter tekstil kabel, og med trykknap dimmer.

Læs mere

Enkelt skandinavisk design, som passer sammen med de øvrige Motus lamper. Fås i 3 størrelser.

  • Mål: Ø18, Ø25 eller 33 cm
  • Lofts roset: Ø15 cm, H7,9 cm
  • DALI / switch-dim driver
  • Farver: Sort, hvid, matgrøn, pastelgrøn, silk teal og pastelgul

ID: 11732145536

*Fra kr. 1889,- (ekskl. moms, ab lager)

Motus bordlamper

Fås i tre modeller. Motus Mini leveres med bordfod. Desuden Motus Flat og Motus Table.

Læs mere

Motus Flat er drejelig i to led, mens Motus Table er drejelig i tre led. Disse to bodeller kan leveres med induktiv opladning til smartphone.

  • Flat og Table kan leveres med bordklemme eller vægbeslag
  • Farver: Sort, hvid, matgrøn, pastelgrøn, silk teal og pastelgul

ID: 11732145494

*Priseksempel for Motus Mini

*Fra kr. 1299,- (ekskl. moms, ab lager)

Bordlampe Kelvin

Gedigen bordlampe med god lysspredning. Minimalistisk skærm med multi justerbart hoved.

Læs mere

En bordlampe i god kvalitet med indbygget LED lyskilde. Lampen fås i to størrelser.

  • Armlængder: 41/48 cm, 48/58 cm
  • Lampe hoved: 8,5 x 8,5 cm/10 x 10 cm
  • Inkl. lysdæmper med grøn indstilling
  • 1,8 m kabel medfølger
  • Lystemperatur: 3000 K
  • Farvegengivelse: CRI 95
  • Fås også med vægbeslag

ID: 30632145009

*Fra kr. 2899,- (ekskl. moms, ab lager)

Bordlampe Poldina

En enkel og smuk lampe med opladelig LED pære. Tåler let regn og kan derfor stå udendørs.

Læs mere

Perfekt som stemningsbelysning til cafébordet eller den stilfulde indretning på restauranten.

  • Højde: 38 cm
  • Inkl. oplader
  • Lysdæmper
  • Beskyttelse: IP54*, udendørs brug. Dette betyder, at den tåler kraftig regn, men ikke spuling med haveslange.
  • Fås i 10 farver

ID: 39332145280

1199,- (ekskl. moms, ab lager)

Poldina Reverso

Poldina bordlampe, vendt på hovedet. Lampen er kabelfri og tåler udendørs brug.

Læs mere

Den løse beholder i bunden kan tages ud, og den er talat-fri, så den kan anvendes til fødevarer.

  • Højde: 38 cm
  • 10 farver at vælge mellem
  • Beskyttelse: IP54*, udendørs brug.
  • Farve gengivelse: 2200, 2700 og 3000 K
  • Effekt: 2,3 W
  • Inkl. oplader

*Lampen er klassificeret med en indtrængnings beskyttelse på 54. Det betyder, at den tåler kraftig regn, men ikke spuling med haveslange.

ID: 39332145340

*Fra kr. 1499,- (ekskl. moms, ab lager)

FM2014 pendel

En nyfortolkning af den kendte 1954 lampe, designet af Friis & Moltke. Nu i stål folie.

Læs mere

Pendlen fås i to størrelser og i grå, sort eller hvid. Som noget nyt fås de nu også i blank eller børstet stål, eller messing.

  • Lille: Ø5,5 x H24 cm
  • Stor: Ø5,5 x H36 cm
  • 3 m sort stofledning medfølger
  • Lyskilde: GU10 max. 10w, IKKE inkluderet
  • Anbefalet lyskilde: Philips nr. 113237

ID: 47332145014

*Fra kr. 1199,- (ekskl. moms, ab lager)

Miira lampeserien

Det diffuse lys og det mundblæste glas er med til at skabe stemning og atmosfære.

Læs mere

Glaspendlerne kan hænge enkeltvis eller i klynger. De fås også som lysekroner, som bordlamper og som væglamper.

  • Pendler: Ø14 eller Ø20cm
  • Sokkel: G9, dæmpbar
  • Kombatibel med DALI system
  • Anbefalet pære (medfølger ikke): Illumination G9 (344-09), 3.6W LED, 2700K, 400lm

ID: 48832145001

*Fra kr. 1999,- (ekskl. moms, ab lager)

Miira væglamper

Også til udendørs. Kuplen er i hvidt eller klart mundblæst glas med armatur i metal.

Læs mere

Væglamperne fås med en lidt større kuppel, som er beregnet til udendørs brug.

  • Kuppel: Ø14 eller Ø20 cm
  • Armatur farver: Antracit eller messing
  • Fatning: G9
  • Foreslået pære: Illumination G9 (344-09), 3.6W LED, 2700K, 400lm

ID: 48832145005

*Fra kr. 1999,- (ekskl. moms, ab lager)

Rizzatto pendel

Kuplerne er i mundblæst opal glas med messing finish, og de fås i 3 modeller.

Læs mere

Til direkte loftsmontering eller med 4 m kabel, så du selv kan justere højden. Lamperne kan monteres med LED lysdæmpende pærer, og egnet til DALI systemet.

  • Pære medfølger ikke
  • Anbefalet pære: E27 LED 12W / 1521 Lumen – Dimmable, eller E14 Philips LED, Dimmable, 4,5W / 470 lumen
  • Rizzatto 32 og 43 er inkl. 4 m kabel

ID: 48832145073

*Fra kr. 2899,- (ekskl. moms, ab lager)

Apiales loftslamper

Mundblæste kupler i opal glas, sort røgfarvet glas eller gyldent glas, med 9 eller med 18 kupler.

Læs mere

Finish i børstet messing eller satin sort. Direkte montering eller med 4 m tekstilkabel, så du selv kan regulere højden.

  • Fatning G9
  • Ekskl. pærer
  • Anbefalet pære: Illumination G9 (344-09), 3.6W LED, 2700K, 400lm
  • Energi klasse A++ med anbefalede pærer

ID: 488321451002

*Fra kr. 10799,- (ekskl. moms, ab lager)

Akustik lampe

En anderledes loftslampe, som også har lyddæmpende egenskaber. Beklædt med filt.

Læs mere

Fås med nedadrettet lys og med opadrettet lys, samt i en kombination af begge.

  • 104 x 51,5 x 8 cm
  • 164 x 51,5 x 8 cm
  • 204 x 51,5 x 8 cm
  • 3 m lofts wire, samt 6 m el-kabel medfølger
  • Kan justeres i højden
  • 230 V input
  • 1760 – 3520 Lumen, alt efter størrelse
  • 3000 Kelvin
  • 30 W

ID: 104321457000

*Fra kr. 8099,- (ekskl. moms, ab lager)

Lily lampe

Kaster ikke kun lys over lokalet, men absorberer også lyde og er med til at dæmpe rumklangen.

Læs mere

Lampen fås i to størrelser, og der er rigtig mange farver at vælge mellem.

  • Lille: Ø90 x H6,1 cm
  • Stor: Ø120 x H6,1 cm
  • Inkl. 6 m elkabel og 6 m wire
  • Inkl. Loftsbeslag
  • Fås også uden belysning
  • 230 V
  • Lysstyrke: 900 – 1100 Lumen
  • Lys temperatur: 2700 Kelvin
  • Spredningsvinkel: 110 grader

ID: 10432145900

*Fra kr. 8599,- (ekskl. moms, ab lager)

Belysning

DC Kontormøbler A/S viser vejen i mørket, med den rigtige rum-belysning !

En god arbejdslampe, flotte loftslamper, lamper med lydabsorberende effekt. Det er blot nogle af de muligheder vi kan hjælpe dig med for at give en spændende belysning af dit rum.

DC Kontormøbler A/S hjælper dig også gerne med den helt rigtige arbejdslampe. Her lægges vægt på, hvilken belysning der giver den optimale lysmængde på dit bord, det man også kalder lux.

Vores kompetente konsulenter hjælper dig gerne med den helt rigtige arbejdslampe til din arbejdsplads. En bordlampe med asymmetrisk lys giver en stor spredning af lyset og ofte med en meget lille reflektion, mens symmetrisk lys er mere koncentreret.

Dagslys er det bedste

Det allerbedste lys er dagslys, selv på en gråvejrsdag. Lysstyrken her er mange gange højere end fra selv den bedste lampe. De første LED pærer, der kom, kunne ikke gengive det “sunde” lys, som dagslys-pærer kan. Det har dog hurtigt ændret sig, og i dag fås LED pærer også som dagslys-pærer.

LED lys bruger kun de bølgelængder, der giver et synligt lys. UV-stråler, der danner D-vitamin i kroppen, vil derfor mangle. Det samme gælder nær-infrarødt lys, der har en regenererende effekt på kroppens celler. Disse skal man ud i dagslyset for at få.

Det siger loven

Ifølge arbejds tilsynets regler skal der normalt være dagslys i et arbejdsrum, og der skal være mulighed for udsyn. Medarbejderne skal ikke nødvendigvis sidde ved vinduet, eller have direkte adgang til udsigt. Kunstig belysning skal opsættes, så arbejde og færdsel kan foregå forsvarligt.

Man skal tage hensyn til følgende forhold:

  • Hvor lyset kan tændes
  • Hvor meget lys der skal være i rummet
  • Hvor meget lys der skal være på selve arbejdsstedet
  • Hvilken kvalitet lyset skal have
  • Hvilken fordeling lyset skal have
  • At belysningen ikke må blænde
  • At belysningen ikke må give generende reflekser
  • At belysningen ikke må afgive generende varme

Lysstyrke

Belysningsstyrken, der måles i lux, skal passe til den type arbejde, der skal udføres. Ved de fleste former for arbejde ligger kravet på 200 eller 500 lux, men specielt lyskrævende arbejdsopgaver, som f.eks. involverer kort og tegninger, eller finmekanisk arbejde, kræver en belysningsstyrke på 1000 eller 1500 lux. Kravene er fastlagt ud fra personer med et normalt syn, og der skal måles på det projekt, der arbejdes med.

Eksempler kunne være:

  • Gange og trapper 100 lux
  • Bedømmelse af farveprøver 1.500 lux
  • Kontorarbejde, vedvarende læsning 500 lux
  • Biblioteksreoler (på bogryggene) 200 lux
  • Undervisningslokaler 300 lux

Vi arbejder med tre begreber, nemlig grundbelysning, fokusbelysning og kreativ belysning.

Belysning

Grundbelysning

Grundbelysningen er de store loftslamper, som oplyser hele lokalet, for eksempel også neonrør. Dette lys er nok til rengøring og oprydning, og til at orientere sig i et lokale. Selv i lokaler, hvor man benytter fokusbelysning eller kreativ belysning, er det en god ide med grundbelysning. Er der for store kontraster mellem lys og mørke, vil det genere, da opmærksomheden vil flytte til de mørkere områder, og man mister koncentrationen. Det kan også give hovedpine.

Fokusbelysning

Fokusbelysning eller punkt belysning bruges til arbejdslys og til at fokusere omkring et bestemt punkt, for eksempel et mødebord eller et arbejdsbord. Det bliver også brugt i udstillinger og butiks vinduer til at fremhæve en speciel del af opsætningen eller dekorationen.

Kreativ belysning

Kreativ belysning eller æstetisk belysning har ikke nødvendigvis en praktisk funktion. Det er lys, som er med til at skabe en stemning, eller til at skabe mere rumlighed. Det rigtige lys i et trangt lokale giver fornemmelsen af mere plads. Ved at lege med lys og skygge er det også muligt at skifte stemningen i et rum fuldstændigt.

Loftsbelysning

Ved at bruge loftsmonterede pendler i rum-belysningen bliver lysets spredning mere spændende, og loftslamperne kan være med til at samle f.eks. en gruppe af møbler. Hæng evt. også pendlerne i klynger af flere, som for eksempel loftlampe pendel Motus.
For store kontraster mellem lys og mørke virker generende og kan give hovedpine, og man mister koncentrationen. Loftsbelysning kan gøre meget for at modvirke dette.

Downlight eller uplight

Downlight eller uplight giver forskellige løsninger på samme sag. Det er en fordel, hvis lampen sender noget af lyset opad. Det hele gælder om at skabe bløde skyggefelter, så øjet får naturlige pauser / variationer – ligesom lyset i naturen.
Mange af os er vokset op med forældre, der mente, det ikke var godt at se fjernsyn i et mørkt lokale – og de havde ret! Kontrasten er alt for stor mellem lys og mørke, og man får trætte øjne. En lille dekorativ lampe tændt i hjørnet af stuen er med til at afhjælpe dette.

Bordlamper

Luxo bordlamper er et godt bud herpå. Luxo Ninety bordlampe, eller Luxo Air LED asymmetrisk arbejdslampe er gode bud på skrivebordslamper i godt design, med en lang levetid.

Andre gode lamper er Luceplan Fortebraccio, hvor du valgfrit kan vælge alm. glødepære, LED eller energi spare-pære. Det samme gælder for FLOS Kelvin lampe. Vi har rigtig mange forskellige kvalitets lamper i flot design i vores sortiment, og der er helt sikkert også en til dit formål.

Tag lampen med ud

Vi er klar over, at du som kunde måske ”blot” ønsker en billig bordlampe, hvis dine krav til belysning ikke er så store, det er helt fint med os. Se for eksempel Poldina lampen, som er ideel til cafeer og terrasser. Lampen er uden ledning, men skal blot lades op. Og den fås i mange farver. Mange af vores kunder er stødt på denne lampe, når de har rejst i de sydlige lande, og de har set dens potentiale i haven på de lange sommeraftener.

Placering af lampen

Når du har valgt en arbejdslampe, skal den også placeres rigtigt. Hvis lampen ikke er fleksibel, hvis lyset ikke kan flyttes ved hjælp af en forlængerarm, for eksempel, så bør lampen placeres på din venstre side, hvis du er højre-håndet, og på højre side, hvis du er venstre-håndet. Ellers kommer du til at skygge for skrivearbejde mm.

Det er også vigtigt, at lampen ikke blænder. Læg et spejl på din arbejds flade. Hvis du kan se pæren i spejlet, skal lampen flyttes. Reflektioner giver hovedpine. Lampen skal også drejes på en sådan måde, at andre ikke kan se lyskilden, da de ellers vil blive blændet.

Mange opgaver, for eksempel opgaver der involverer kort og tegninger, udføres bedst, når der ikke falder skygger ind. De gode arbejdslamper kan drejes i flere retninger, og lyset kan flyttes ved hjælp af forlængelige eller fleksible arme.

Læg en dæmper på lyset

De fleste lamper i dag har en lysdæmper indbygget, enten en trinløs eller i flere trin. Efter lang tids arbejde i skarpt lys kan øjnene have brug for, at lyset bliver dæmpet. Er lampen blot til hygge belysning hen over et sofabord, eller for at give lidt lys i en ellers mørk krog, så kan man med fordel dæmpe lyset. Motus lampeserien har en lysdæmper, som giver varmere lys, jo mere det dæmpes, og koldere mere hvidt lys, når der dæmmes op.

Du vælger stemningen

Ved at justere lysstyrken kan du ændre stemningen i et lokale. Du kan også påvirke lokalet ved hjælp af lystemperaturen. Groft sagt så vil hårdt hvidt lys virke mere effektivt og formelt, mens det varmere mere gule lys vil give en mere uformel og afslappende stemning. Dermed ikke sagt, at folk arbejder mere i køligt lys.

Koncentrationen er bedre, men øjnene kan også få for meget lys. Omvendt kan det virke afslappende og roligt at arbejde ved varmt lys, når opgaven i øvrigt ikke kræver det skarpe lys. Det virker også mere uformelt til møder og almindelig hygge.

LED lys der flimrer

I starten, da LED pærerne vandt frem, hed det sig, at LED lys ofte flimrede. I dag ved vi meget mere om LED belysning. En LED lyskilde forsynes af en driver, som transformerer højvolt vekselstrøm til lavvolt jævnstrøm. Driveren og samspillet med lyskilden er derfor den primære årsag til, at man oplever flimmer.

Der er meget stor forskel på kvaliteten af drivere, og i hvor høj grad driveren kan transformere en vekslende strøm til en stabil jævn strøm. Det er oftest kondensatoren i driveren, der giver problemer og sender varieret strøm til lyskilden, Dette vil bevirke, at lyset flimrer. Problemet opstår ofte i små lyskilder, hvor driveren er indbygget i selve lyskilden. Her er det et spørgsmål om kvaliteten af kondensatoren og driveren.

Ikke alle lyskilder kan dæmpes

Et andet kendt problem med LED lys og drivere er, at mange lyskilder ikke er bygget til at kunne dæmpes. For producenterne gælder det ofte om at reducere prisen, hvorfor de sparer på de elektroniske komponenter. Derfor kan lyset ikke dæmpes uden at der opstår flimmer. Igen er det et spørgsmål om kvaliteten. Lysdæmperen skal være kompatibel med driveren i lyskilden.

Valg af pære

LED pærer kan være svære at finde rundt i. Der findes mange forskellige, som alle har deres fordele. Køligt eller varmt lys? God eller mindre god farve gengivelse? Direkte eller indirekte belysning? Mange lamper er i dag designet, så pæren udgør en del af indtrykket. Disse lamper skal have dekorations pærer eller globe pærer.

Hvis pæren ikke følger med lampen, skal du rådføre dig med en ekspert.

Få vejledning til belysningen

Hvad enten du skal bruge den ene eller den anden type belysning, så kan vi hjælpe dig til den rigtige løsning. Bestil eventuelt en tid i vores showroom i Ishøj, hvor du vil få mulighed for at se flere af vores lamper i brug. Her vil du også få en gratis og professionel vejledning. Ring og book en tid, så du er sikker på, vi har en erfaren konsulent hjemme til at tage imod dig.

© DC Kontormøbler – Belysning

Vi går langt for vores kunder

“Jeg siger ikke, at alle “de andre” er dårlige, men DC Kontormøbler kan bare lidt mere.”

“Altid super god service, og altid med et positivt og friskt bud på løsninger til kontormøbler og indretning af kontorer m.m.”

“Både DC Kontormøbler og deres samarbejdspartnere leverer et professionelt arbejde med et højt serviceniveau”

“Altid parat til at hjælpe, når vi har en udfordring med møbler. De er et firma, der ved, hvad kundeservice er – Vi føler, at de altid har tid”

“Jeg siger ikke, at alle “de andre” er dårlige, men DC Kontormøbler kan bare lidt mere.”

“Altid super god service, og altid med et positivt og friskt bud på løsninger til kontormøbler og indretning af kontorer m.m.”

“Både DC Kontormøbler og deres samarbejdspartnere leverer et professionelt arbejde med et højt serviceniveau”

“Altid parat til at hjælpe, når vi har en udfordring med møbler. De er et firma, der ved, hvad kundeservice er – Vi føler, at de altid har tid”

Professionel vejledning

Du er garanteret en service af høj kvalitet samt en skæddersyet vejledning i netop dit behov, når du handler med DC Kontormøbler. Vi tager gerne en uforpligtende samtale med jer, hvor vi analyserer jeres behov og rådgiver jer i forhold til at finde den bedste løsning.

Føl dig velkommen til at kontakte os – vi sidder klar til at hjælpe dig!

Åbningstider

  • Man - tors
    08:30 - 16:00
  • Fredag
    08:30 - 13:00

Kontakt os

Find os

Find vej