De fleste vil ikke have leveret varer, som er skrammede og/eller ridsede. Derfor kan vi ikke undgå emballage og beskyttende indpakning. Heldigvis findes der i Danmark rigtig mange gode løsninger for genbrug.

Hvad gør vi?

Vores pap og klarfolie bliver løbende afhentet og genbrugt direkte, da det er rent og finsorteret ved aflevering. Vores flamingo afleveres på genbrugsstation, hvor det genanvendes til isolering eller letvægtbeton produkter.

Udover det får vi leveret mange varer adskilt og kompakt, som vi samler på vores værksted og distribuerer videre, beskyttet af tæpper. Det kan vi, fordi vi som nogle af de få i branchen, har vores eget lager og egne varebiler, med fagligt kompetent personale, der forestår hele leveringen, hvis du ønsker det.

Bortskaffelse af brugte møbler kan udføres på mange forskellige måder. I første omgang anbefaler vi altid at du spørger dine kollegaer om der er nogen, der kunne bruge noget. Medarbejderne bliver glade og møblet kan få et længere liv.

Skal dine brugte kontormøbler håndteres korrekt foregår det til følgende pris og på følgende måde:

Bortskaffelse af hæve-sænkeborde

Bordet læsses på vores biler iht. AT-regler, for håndtering der tilgodeser vores medarbejdere – De skal også holde længe og arbejde under sikre forhold.

Varerne skal spændes fast og transporteres forsvarligt. Dernæst læsses bordet af på vores lager, for senere demontering i hoveddele.

Bordpladen demonteres for metalstykker m.m. for direkte genbrug til nye træprodukter (spånplader m.m.)

Stellets elektriske dele afmonteres og afleveres til elektronik-skrot.

Jerndele afleveres til omsmeltning.

Hæve sænkebord Chefbord
Kvalitets kontorstol med god komfort og 2 lag skum for behagelig komfort.

Bortskaffelse af kontorstole

Stolen adskilles med sæde og rygpolstring for sig. Desværre er de fleste kontorstoles rygge og sæder sammensat af så mange forskellige komponenter at der pt. ikke er noget nærmere genbrug af disse.

Men selve sædemekanismen, gaspatronen og ofte også fodkrydset er udført i metal, som kan genanvendes.

Selv hjulenes komponenter indeholder tilpas meget metal til at de skal til metalgenbrug.

Bortskaffelse af reoler og skabe

Håndtering sker som før, dog er langt de fleste reoler og skabe i danske kontorer primært i træ, hvorfor de kan anvendes til nye træprodukter, som før beskrevet.

 

Priser for bortskaffelse af brugte møbler

Vi bortskaffer kun møbler i forbindelse med en levering af nye eller ombygning af dine gamle møbler i samarbejde med os.

Priserne varierer efter lokation og møbeltype, men typisk koster bortskaffelse af dine møbler, for korrekt og ordentlig håndtering flg. i Storkøbenhavn:

Priser:

Hæve-sænkebord, komplet: kr.: 850,-

Bordplade: kr.: 265,-

Reol, eks. 80*80*40 cm: kr.: 275,-

Kontorstol: kr.: 450,-