Anbefalinger fra tidligere og nuværende kunder

Vores kunder er vores bedste markedsførings-platform.

Vores mest effektive markedsføring er i virkeligheden vores kunder, som ofte skaber nye relationer for os, baseret på deres egne gode erfaringer med DC Kontormøbler A/S.

Vi har i tæt på 30 år, baseret vores forretning på vores gode rygte, ærlighed og bl.a. at vi ikke lover mere end vi kan holde. Vi behandler vores kunder godt og respektfuldt, dét giver altid fuld valuta den anden vej.

Kontakt os, hvis du overvejer at benytte dig af DC Kontormøbler – så finder vi en skræddersyet løsning til dig!

Tlf.: +45 43 52 18 55

 


UlykkesPatientForeningen er fælles stemme for mere end 100.000 danskere

UlykkesPatientForeningen hjælper mennesker, der har været udsat for en alvorlig ulykke og har alvorlige følger. De yder hjælp, støtte og rådgivning.

Vi har trådt til ved flere små og en enkelt større opgave både i København, på Bornholm og i Jylland.

Økonomi- og administrationschef i UlykkesPatientForeningen, Casper Jøns Larsen, har udtalt sig således om vores samarbejde:

“Både DC Kontormøbler og deres samarbejdspartnere leverer et professionelt arbejde med et højt serviceniveau. Ved større ordre er det muligt at arbejde mere rammebaseret, så enkelte elementer kan tages ud og erstattes med andre.

Det giver en super god fleksibilitet, som er nødvendig når man eksempelvis skal indrette et helt storrumskontor, og hvor farver og møbler skal spille godt sammen.

Vi kan varmt anbefale DC Kontormøbler inden for de områder (kontor og lounge) som vi har samarbejdet om.”

Scania-koncernen er verdens ledende lastbilproducent

Scania tilbyder salg af lastbiler og busser samt serviceydelser i mere end 100 lande.

DC Kontormøbler har løst mange forskellige opgaver for Scania Danmark – F.eks. små leveringer af enkelte kontormøbler, komplette kontorindretninger, mødelokaler og hele kantine-løsninger.

Regionschef på Fyn og Sjælland, Henrik Mortensen, fortæller nedenstående om sit samarbejde med os:

“Jeg kan på det varmeste anbefale DC Kontormøbler som leverandør.

Når opgaven er defineret og forventningerne afstemt, kan vi altid regne med at DC Kontormøbler leverer en vare præcist som aftalt, både mht. kvalitet – tid – og ikke mindst pris.

Jeg har gennem årene brugt meget energi for at finde en leverandør som forstår vores behov for den enkelte opgave. Uanset størrelsen, får vi altid en super service af DC Kontormøbler.

Jeg siger ikke at alle ”de andre” er dårlige, men DC kontormøbler kan bare lidt mere.”

Entreprenørfirmaet Zacho-Lind A/S har stor ekspertise i anlægsopgaver

Zacho-Lind A/S udfører både private og offentlige anlægsprojekter inden for bl.a. infrastruktur, miljø og kloakering og byggeri og renovering.

Vi er glade for samarbejdet og har bl.a. leveret møbler til firmaets byggepladser.

HR Partner, Mirka Lauridsen, har sagt nedenstående om vores samarbejde:

”DC kontormøbler leverer prima møbler til vores skurvogne på byggepladser. Dvs. møbler, der kan tåle lidt af hvert – De skal tåle en ekstra slitage. Derfor når vi bestiller møbler er det vigtig for os at finde en løsning, der har ”langtidsholdbarhed”.”

Ift. samarbejde – det er ekstra ordinært godt – hver gang man ringer, så føler man sig behandlet ligesom man var deres eneste kunde. De har tid, idéer og løsninger på alt.

Vi vil gerne anbefale DC Kontormøbler for deres menneskelige og tillidsvækkende måde at handle med os. ”

Intrum Justitia er Europas førende kreditstyringsvirksomhed.

Virksomheden hjælper mange typer virksomheder med professionel inddrivelse af tilgodehavender.

DC Kontormøbler A/S har både stået for større møbelleverancer, samt den løbende service af en virksomhed i vækst.

HR Manager, Johanne Dandanell, siger således:

Vi oplever en fantastisk god service fra DC Kontormøbler. Ved forespørgsler svarer de altid hurtigt tilbage – stort set altid samme dag – og har vi behov for et prøveeksemplar kan det altid lade sig gøre, og de kører gerne forbi med det.

Vi har netop været igennem en større udskiftning af vores møbler og det blev håndteret smidigt, effektivt og stort set uden gene for vores daglige drift. Resultatet er blevet så flot og det skyldes i høj grad den gode vejledning vi har fået fra DC Kontormøbler. Vi kan derfor varmt anbefale DC Kontormøbler til andre.

Hera Døtrenes Krisecenter er en selvejende institution, som skaber et sikkert og rart bosted for voldsramte kvinder og deres børn.

DC Kontormøbler A/S havde fornøjelsen at samarbejde med personalet omkring indretningen og leveringen af flere forskellige møbeltyper, som skulle tilgodese både personalet og familierne. Der blev brugt meget energi på at finde de helt rigtige materiale-sammensætninger, for en holdbar kvalitetsløsning, til en krævende opgave.

Annette Hyldgaard, Leder af institutionen, siger således om forløbet:

“Da vi flyttede til større lokaler og skulle indrette dels kontorer og dels fællesrum, mødte vi en høj grad af service og sparring i hele forløbet.

Fleksibilitet, tillidsfuld dialog og højt informationsniveau var det, vi oplevede i hele processen fra det første indretningsmøde og frem til slutningen, hvor møbler, skabe og tavler på bedste vis blev sat op og opgaven var løst.

Vi er meget tilfredse og kan kun anbefale DC Kontormøbler til andre”.

Bluegarden er virksomheden bag bl.a. Dataløn og Multiløn.

Begge brands er blandt Danmarks mest udbredte produkter inden for løn- og personaleadministration.

DC Kontormøbler A/S har i tidens løb, leveret mange arbejdspladser til virksomheden, på de forskellige lokationer i Danmark.

Domicilchef Preben Larsen, siger således:

”Normalt vælger man leverandør ud fra pris og kvalitet. Vi gør det hellere omvendt. For os er kvalitet særdeles vigtig – og kvalitet forstået bredt, så det også omfatter for eksempel leveringsstabilitet, og at en aftale er en aftale.

Vi kan garanteret købe kontormøbler billigere et andet sted, men vi stoler 110 procent på DC Kontormøbler.

Udover god kvalitet får vi også en fantastisk service. Det er et mindre firma, og det giver fleksibilitet.

Ligegyldigt hvad vi ringer om, så sørger de for at ordne det. De lægger både omhu og omsorg i samarbejdet. Den service betaler vi gerne lidt ekstra for, og det gør samtidig livet lidt nemmere for mig.”

Scantago ApS forhandler og servicerer produktions- og testudstyr til farmaceutiske og bioteknologiske virksomheder.

DC Kontormøbler A/S er fast leverandør for alle typer af inventar, både specielt fremstillede møbler og standard kontormøbler.

Adm. Direktør, Tony Christensen, siger således:

Altid super god service og altid med et positivt og friskt bud, på løsninger til kontormøbler og indretning af kontorer mm.

Samarbejdet er langvarigt, netop fordi vi altid oplever ekstraordinær god rådgivning og service. Konsulenten går lidt længere mht. at forstå vores ønsker/behov.

DC kontormøbler kommer på besøg for dialog om ønsker/behov, og der kommer altid noget positivt ud af dialogen, uagtet at behovet ikke altid er større ny-indkøb, men måske kan opgaven klares med mindre justeringer og tilpasninger af eksisterende indretning – det er langsigtet kundepleje fra DC kontormøbler.